Sigma Nordsjælland har 2 unge herrer kvalificeret til EJM i Beograd

Læs om stævnet nederst på denne side.

Marcus Bak

27-02-1991

Læs mere
Andreas E. Holkjær

06-01-1990

Læs mere
 
Du kan se billeder fra Beograd i fotoalbummet eller ved at klikke her
Du kan læse mere om EJM og se resultaterne ved at klikke på billedet.

Onsdag d. 30. juli 2008

Marcus inden 100m ryg
Fanebærer Andreas
Lille flag i stort selskab

Af: Helle Holkjær.

På førstedagen af EJM havde Sigma kun Marcus i bassinet i 100 m ryg. Marcus svømmede desværre noget fra daglig standard, og kom i mål i tiden 1:01.54 og sluttede på en 45. plads. En lidt ærgerlig start for Marcus, men vi håber at det går bedre i morgen, hvor Marcus sammen med Andreas skal svømme 200 m fly.

Andreas havde æren af at være Danmarks fanebærer ved starten af aftens finale afsnit. 

Alle finaleafsnit bliver  transmiteret direkte i serbisk TV - måske DR og TV2 kunne lære noget???

Den eneste dansker, der kom videre til aftens semifinaler var AGF's Pernille Larsen, der slutteder på en ærgerlig 9. plads lige uden for finalerpladserne.

Den helt store svømmeoplevelse leverede Færøernes Pal Joensen i 400 m fri finalen, da han svømmede alle konkurrenterne af banen i tiden 3:51.44 og derved løb af med guldet. Ved medaljecermonien fik vi alle en stor "griner", idet arrangørene vist ikke havde gjort deres hjemmearbejde, og Færøerne selv måtte levere flaget, der skulle til tops ved cermonien - noget mindre flag end de øvrige ;O) Men hvad gør det, når præstationen er stor? 

Sævnet er en lidt rodet affære. Scoreboard virkede ikke ved indledende afsnit, flere fejlstarter i indledende afsnit og en i 50 fly for herrer semifinalerne. I indledende afsnit var startanlægget en stor gang knasen i højtaleren, hvilket resulterede i at en svømmer ikke kom af skamlen. Heldigvis fik svømmeren lov til at svømme om, men ikke optimalt. Håber det bare er begynder vanskeligheder..... Ting der bare skal være i orden.

Svømmerne tager begivenhederne med højt humør. Der er et rigtig godt sammenhold på holdet og alle bakker hinanden op. Dejligt at se;O)

Klik på billederne for at forstørre.

Torsdag d. 31. juli 2008

Marcus inden 200 m fly
Andreas inden 200 m fly

Af: Helle Holkjær

Anden dagen af Europamesterskaberne for juniorer i Beograd startede med en kæmpe oprejsning til Marcus efter gårs dagens 100 m ryg. Marcus svømmede en kæmpe personlig rekord i 200 m fly med 4½ sek i tiden 2:08.94. Et rigtig godt løb af Marcus, som placerer Marcus på en 3. plads på den aktuelle danske junior rangliste. Vi glæder os til 200 m ryg i morgen!

Efter Marcus sprang Andreas i vandet og svømmede et virkelig flot løb - godt disponeret. Andreas forbedrer sin 4 uger gamle personlige rekord på distancen med præcis 3 sekunder i tiden 2:05.19. Tiden er ny Sigma junior rekord og Allerød senior rekord. Tiden er samtidig en klar 1. plads på den danske junior rangliste og en tredieplads på senior ranglisten. Andreas' tid rakte til en 17. plads i det 30 mands stærke felt og blot én plads fra semifinalen.

70 minutter senere hoppede Andreas igen i vandet i 200 m im, hvor Andreas igen satte personlig rekord i tiden 2:12.45. Løbet viste at træningen af rygsvømningen virkeligt har givet pote. Tiden er igen ny Sigma junior rekord og Allerød senior rekord.

Katrine Holm Sørensen (Swim Team Esbjerg) slettede i formiddagens indledende afsnit Sigmas DJR i 200 m bryst, sat af Carina Jensen i 2002, i tiden 2:36.84. En forbedring med 1½ sek. Men dette var ikke nok for Katrine. I aftens semifinale forbedrede Katrine sig endnu engang med lidt over et sekund og den nye rekord lyder: 2:35.77. Et rigtig flot løb. Der skal fra Sigmas side lyde et stort tillykke til Katrine!!

Det skal lige nævnes, at Katrines løb blev kommenteret af Færøsk radio, så hvad de danske TV og Radio medier ikke formår, må vi have andre til...;O)

Nu hvor vi kommer ind på Færøerne, så svømmede Pál igen sine konkurrenter agterud, da han i jagten på Mads Glæsners noriske rekord vandt 1500 m fri langt foran nummer 2 i tiden 15:18.37. Tiden rakte ikke til ny nordisk rekord, men et utrolig flot løb af Pál. Stort tillykke. Inden aftens finaler blev der i højtaleren proklameret, at hvis Færøerne vandt medalje i dag, så havde man fremskaffet et stort færøsk flag... lidt komisk;O)

I morgen har Sigma kun Marcus i vandet i hans farvorit disiplin 200 m ryg 

Fredag d. 1. august 2008

Marcus Bak inden start
Ja, solen er skarp - og VARM

Af: Helle Holkjær

I fredagens indledende afsnit havde Sigma Marcus Bak i vandet i hans farvoritdisiplin, 200 m ryg. Marcus svømmede i tiden 2:09,43, som var knap et sekund fra hans personlige rekord. Marcus leverede et flot udlæg, men formåede desværre ikke at holde den hjem. Tiden rakte til en placering som nummer 28 ud af 43.

Tidligere Sigma svømmer Kari fra Færøerne svømmede ligeledes 200 m ryg i tiden 2:12.68

Det er tydeligt at se, hvilke nationer der er vant til at træne udendørs, når det gælder rygsvømning. Mange af dem der ikke gør, ligger og slås med banetovene, når der ikke er noget loft at navigere efter.

I mændenes 200 m im finale havde Storbritanien en helt formidabel svømmer i vandet, hvor vi alle tabte både næse og mund af begrejstring over hans svømning. Xavier Muhammed (årg. 90) svømmede 2:00,73, hvilket var mesterskabsrekord og 3 sek foran nummer 2. Især hans vendinger var forrygende - meget eksplosive. Den danske SENIOR rekord lyder på 2:02,26.....hmmm;O) 

Storbritanien vinder den ene medalje efter den anden. De har et hold på 43 svømmere, hvor der er rigtig mange stærke i mellem!! Deres EJM hold er bruttotrup til OL 2012, så man må sige, at de forbereder sig godt.

 4x200 m fri leverede Storbritanien ligeledes en ny mesterskabsrekord med tiden 7:19,98, hvilket er næsten lige så hurtigt som den danske senior rekord for landsholdet.

I morgen har vi Marcus i vandet i 50 m ryg og Andreas i 200 m fri.

Lørdag d. 3. august 2008

Marcus i flyvende start
Andreas i 200 m fri

Af: Helle Holkjær

I formiddagens indledende afsnit havde vi først Marcus i kamp i 50 m ryg. Tiden blev noteret til 29,34, hvilket er lidt over pers. Placeringen blev til 38 ud af 40.

Der er til tider en let modvind på hjemturen i dag, som kommer i ryk. Her bliver varmere og varmere for hver dag, så for os tilskuere er vinden dejlig, men ikke for svømmerne i vandet.

Andreas var i vandet i 200 m fri, men som Andreas selv udtrykte det bagefter,  blev hans udlæg for "jappet", og derfor fik han ikke ordentlig fat. Tiden blev 1:57,90 og en placering som nummer 47 ud af 59.

Videre til aftens semifinaler for DK kom Pernille Larsen(AGF) i næstbedste tid i 100 m ryg, Katrine Holm Sørensen (STE) i 200 m im og i 50 m fri deltager Anja Olsen (AGF).

I aftenens semifinale gik Pernille Larsen (AGF) videre til søndagens finale i 100 m ryg i fjerde bedste tid.

En koncentreret Andreas
Andreas Holkjær

Søndag d. 3. august 2008

Af: Helle Holkjær

På de europæiske junior mesterskabers sidste dag havde vi Andreas i vandet i sin farvoritdisiplin 400 m individuel medley. Andreas svømmede et fantastisk løb og satte personlig rekord med 2,2 sekunder i tiden 4:34,66. Andreas forbedrer hermed sin egen Sigma seniorrekord. Andreas' tid placerede ham på en 18. plads i det 34 mand stærke felt.

Man må sige, at Andreas har haft et rigtig godt stævne og og et godt springbræt til hans seniorkarriere, der lurer lige henne om hjørnet.

Danskerne fik en rigtig god afslutning på stævnet, idet AGF's Pernille Larsen vandt sølvmedajle i aftenens finale i 100 m ryg i tiden i tiden 1:03,29. Det er første medajle til Danmark siden Mathias Gydesens i 2006. Sigma sender et kæmpe tillykke til Pernille!

I aften skal alle svømmerne ud at spise for de præmiepenge de vandt i Portugal i midten af juni. En rigtig god måde at slutte et godt stævne af på og sige god sommerferie til hinanden inden næste sæson går i gang.

Claus Holkjær og Lars Bo Pedersen (Farums udsendte) har lagt nogle af svømmernes løb op på www.youtube.com (http://www.youtube.com/user/lbpdk) blandt andet Andreas 400 m im og Pernilles 100 m ryg finale. 

God sommerferie herfra...